Vild med vind workshop SDU TEK

Hvorfor ser vindmøllen egentlig ud, som den gør, og hvordan opstiller man den mest effektive vindmøllepark?

Helt unikt i Industriens Uge tilbyder SDU TEK 'Vild med vind' workshops til elever i 8.-10. klasse. På disse workshops kommer de ingeniørstuderende selv på besøg på skolerne og giver eleverne en indsigt i, hvordan de tekniske fag kan bruge til at skabe fremtidens teknologiske løsninger, og give eleverne blod på tanden i forhold til at tænke i en teknisk uddannelsesretning efter folkeskolen.

Om 'Vild med vind'-workshoppen:
I denne workshop arbejder deltagerne som vindmølle-ingeniører, når de i små grupper tester modeller af vindmøller for at finde ud af, hvilken model og opstilling der er den mest effektive, dvs. kan producere mest strøm.

Der skal bl.a. eksperimenteres med antal vinger og vindhastighed, samt opstilling af forskellige vindmølleformationer.

Workshoppen afholdes af studerende fra Civilingeniøruddannelsen i Energiteknologi, som også vil perspektivere til semesterprojekter og studiet generelt.

Læringsmål:
- Fremstilling af strøm med henblik på energiforsyning
- Energibegrebet, herunder kinetisk energi
- Energiomsætning, herunder effekt og nyttevirkning
- Diskussion af aktuelle og samfundsrelevante problemstillinger, herunder belysning af fysiske og teknologiske aspekter af bæredygtig udvikling

Alle workshops i løbet af ugen er udsolgte

Skoler der får besøg:
- Østre Skole i Middelfart Kommune
- Vonsild Skole i Kolding Kommune
- Erritsø Fællesskole i Fredericia Kommune

UDSOLGT

Praktiske oplysninger