
Topmødet skyder gang i Industriens Uge 2019!
Og det sker naturligvis med udgangspunkt i en yderst aktuel problemstilling for industrien – nemlig, at der om fire år vil mangle 45.000 faglærte i Danmark.
På topmødet tager vi fat om den velkendte udfordring fra forskellige perspektiver: Vi skal møde de unge, eksperterne, vejlederne og virksomhedsejerne og sammen blive klogere på, hvordan vi sikrer den arbejdskraft, som industrien meget snart får brug for.
Som deltager på Industriens Uges topmøde får du koncentreret baggrund kombineret med unikt udsyn. Du går fra topmødet med inspiration til at gøre noget ved problemstillingen fra din egen stol.
Illustration: Pernille Mühlbach
Årets program:
Fra kl. 8.30: Tjek ind og morgenmad
Kl. 9.00: Velkomst v/ Jens Ejner Christensen og moderator Astrid Haug
Jens Ejner Christensen er formand for Trekantområdet Danmark. Astrid Haug er en af Danmarks førende digitale rådgivere. Hun er strateg i sociale medier, digital transformation og forretningsudvikling. Desuden har hun udgivet en række bøger og sidder i bestyrelsen hos blandt andre Unicef og Symbion A/S.
Kl. 9.15: Videohilsen fra Stephanie Lose
Formand for Region Syddanmark og Danske regioner
Kl. 9.20: Oplæg ved Anne-Marie Dahl
Anne-Marie Dahl er fremtidsforsker og driver sin egen virksomhed Futuria. Hun vil gøre os klogere på, hvordan man håndterer den unge generations (kommende) krav til arbejdsmarkedet.
Pause
Kl. 10.30: Oplæg og interview med Signe Rieland
Signe Rieland er adjunkt på Nationalt Center for Erhvervspædagogik. Hun beskæftiger sig blandt andet med de unge på erhvervsuddannelserne og deres faglige stolthed. På topmødet vil Signe fortælle, hvad der generelt har betydning for unges uddannelsesvalg, og hvordan man får flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
Kl. 11.15: Ungepanel
En række unge deler deres erfaringer med en STEM-uddannelse og tanker om et kommende job.
Kl. 11.35
Paneldebat v/ moderator Astrid Haug
Tema: Best practice fra virkeligheden – Hvordan vejleder, tiltrækker og fastholder vi unge i retning af industrien? Om metoder, roller og ansvar.
Deltagere:
– Jeppe H. Laursen, direktør i Zebicon
– Anders Ladegaard, formand for UU Danmark (Ungdommens Uddannelsesvejledning)
– Vibeke Svendsen, adm. Direktør i Envotherm samt formand for SMV-udvalget i DI
– Morten Kaj Hansen, direktør for erhvervsskolen Hansenberg
Kl. 12.10 – 13.00: Frokost og netværk
Tak for i dag!
Kl. 13. 00 – 14.30:
Mulighed for at deltage i afslutningen af projekt ’Industrien som Karrierevej’
Se mere her.
Vi glæder os til en spændende og lærerig dag!
Der tages forbehold for ændringer.
Programmet præsenteres i samarbejde med Industriens Uges sponsorer 2019:
Region Syddanmark, Nordea, IDA og DIMA – Danish International MAnufacturing Academy og LO.
Tilmeld dig:
Frist for tilmelding er den 17. oktober.
Dato: 28 oktober 2019 kl. 08:30 - 13:00
Sted:
Volkerts Fylke, Dalbygade 40 D, 6000 KoldingMålgruppe:
Politiske beslutningstagere, ledere og medarbejdere fra erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerPris: Gratis, men tilmelding nødvendig. No show fee 500,-