Ølsmagning i Bryggeriet

Kom til ølsmagning ved Trolden Bryghus og kom helt tæt på produktionen af ægte håndlavede specialøl.
Trolden Bryghus og Destilleri besøger biblioteket og fortæller om, hvordan mikrobryggeriet arbejder.

Og så er der mulighed for at få smagsprøver på 6 af bryghusets øl, heriblandt deres juleøl for 2018!

Foredraget finder – selvfølgelig! – sted i 'Bryggeriet'.

Om Trolden bryghus
På Trolden Bryghus tager de håndværket alvorligt. Til forskel fra andre, mere moderne bryggerier sætter man en ære i at producere det bedst mulige øl, på øllets betingelser.

Trolden øl er håndlavet, uden computere, af levende mennesker, der selv rører i mæsken og urtkedlen. Man filtrerer ikke smagen ud af øllet, for at det skal se krystalklart ud i glasset. De små partikler, der gør øllet uklart, er en stor del af smagen.

Trolden øl er dansk mikroøl. De laver det hele selv – lige her i mikrobryggeriet i Kolding. Trolden Bryghus er etableret i 2005, og opkaldt efter Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane, der kørte med brunkul fra Troldhede ned over Jylland til Kolding, hvor den smukkeste del af strækningen siges at ligge. Banen lukkede i 1968, men står i manges erindring som et stykke Kolding-historie, som man på Trolden gerne vil ære.

Bemærk: Arrangementet aflyses, hvis der ikke er nok tilmeldte deltagere

Praktiske oplysninger