Morgenmøde – Sådan gør du (efter)uddannelse til en god forretning for virksomheden

Er kvalificeret arbejdskraft vigtig for din virksomhed? For mange virksomheder er den rette arbejdskraft grundlaget for at opnå øget indtjening, konkurrencedygtighed og fortsat vækst.

Netop derfor har virksomheder alle gode grunde til at have fokus på at sikre de nødvendige kompetencer, nu og i fremtiden. I en tid med lav ledighed og begrænset adgang til eksterne ressourcer, er rekruttering blevet en svær disciplin. Der er derfor et stort behov for at tænke andre løsninger, eksempelvis via elever og opkvalificering af egne medarbejdere gennem efteruddannelse. Det er der både økonomi og stor værdi i.

Desværre får mange virksomheder ikke tænkt i de baner og derfor ikke taget action. Måske fordi de mangler viden om, at de rent faktisk kan få økonomisk tilskud til efteruddannelse – det behøves nemlig ikke at koste en masse penge at uddanne sine medarbejdere!

Hvordan gør du efteruddannelse til en god investering i din virksomhed?

På morgenmødet får du indblik i de refusionsmuligheder og kompetencefonde for efteruddannelse, som virksomheder kan gøre brug af.

Hør også lokale virksomheder fortælle om deres erfaring og de gevinster, som de har høstet ved at efteruddanne nogle af deres medarbejdere. Muligheder der ikke begrænser sig til branche eller størrelse af virksomheden.

Morgenmødet henvender sig til (ejer)ledere og medarbejdere, der sidder med HR, personaleopgaver eller -ansvar, og som ønsker mere viden om, hvordan efteruddannelse kan finansieres, planlægges og skabe værdi for virksomheden.

Program

kl. 8.00: Morgenmad og velkomst
v. Peter Engel-Andreasen, Danish International Manufacturing Academy (DIMA)

kl. 8.15: Lager og Logistik – hør hør Ø.S.G A/S fortælle om deres erfaringer i Taulov
v. Peter Grøn, Studie- & Erhvervsvejleder hos EUC Lillebælt og Ø.S.G A/S

kl. 8.30: Proces og Industri - hør Espersens erfaringer
v. Henning Aaberg, uddannelseschef hos EUC Lillebælt og HR-partner Jesper Rydgaard hos Espersen

kl. 8.45: Håndværksfag - hør Permo ApS fortælle om deres erfaringer
v. Henning Aaberg, uddannelseschef hos EUC Lillebælt og Per Allman hos Permo ApS

kl. 9.00: Handel og Service - hør Autohuset Vestergaards erfaringer
v. Lasse Hauge, uddannelseschef/elevpladsvejleder hos IBC og Autohuset Vestergaard

kl. 9.15: Kort om Trepartsaftalen vedr. praktikpladser og overblik over tilskudsmuligheder for virksomheder v. Henning Aaberg, uddannelseschef hos EUC Lillebælt

kl. 9.25: Afrunding v. Peter Engel-Andreasen, DIMA

kl. 9.30: Mulighed for networking og spørgsmål til indlægsholderne

Praktiske oplysninger