Mangler din virksomhed penge til vækst?

Den 31. oktober inviterer Vækstfonden og Middelfart Erhvervscenter til infomøde om finansiering på Mandal Alle 19 i Middelfart. Kom og hør om mulighederne for at få finansiering fra Vækstfonden og mød iværksætter Line Hjort fra Sommer-Savex, der fortæller, hvordan et Vækstlån sikrede den nødvendige finansiering til at købe virksomheden.

Har din virksomhed brug for penge til vækst og udvikling? Og kan banken ikke tilbyde hele finansieringen? Så kan Vækstfonden måske hjælpe.

Over 7.000 virksomheder har allerede fået medfinansiering fra Vækstfonden til at realisere deres planer. Kom og hør om dine muligheder, når Vækstfonden og Middelfart Erhvervscenter inviterer til infomøde om finansiering. Du må meget gerne invitere din bankrådgiver eller revisor med.

Mød også CEO Line Hjort fra Sommer-Savex, der leverer højkvalitetstræ til bl.a. møbelproduktion og køkkener. Line Hjort fortæller mere om, hvordan det lykkedes hende at skaffe den nødvendige finansiering til at købe virksomheden med bl.a. et lån fra Vækstfonden.

Program:
- Morgenbrød og kaffe
- Middelfart Erhvervscenter byder velkommen
- Vækstfonden fortæller om mulighederne for finansiering, med særligt fokus på finansiering af ejer- og generationsskifter
- Line Hjort, ejer og CEO i Sommer-Savex, fortæller sin historie og om samarbejdet med Vækstfonden
- Få sparring fra Vækstfonden eller netværk med andre lokale virksomheder og rådgivere

Praktiske oplysninger