Historien bag Vejles landskendte bomuldsindustri

På Kulturmuseet Spinderihallerne kan du få historien bag den industri, der fik Vejle på Danmarkskortet som førende indenfor produktion af bomuldstekstil.

Udviklingen af Vejles bomuldsindustri blev hjulpet på vej af anlæggelsen af havnen i første halvdel af 1800-tallet, og senere, da jernbanestationen blev bygget og damplokomotiverne begyndte at rulle til byen, tog udviklingen for alvor fart. Byen blev kendt som Danmarks Manchester.

Pioneren i Vejles industrieventyr var Marius Windfeldt-Hansen, som anlagde det første bomuldsspinderi. Historien om ham og historien om spinderipiger, bomuldsfnat og resten af spinderiindustrien kan man opleve i Kulturmuseet Spinderihallerne.

I kulturmuseet kan man også se en række unikke fund fra jernalderen, herunder moseliget Haraldskjærkvinden – eller Dronning Gunhild, i folkemunde – samt særudstillingen Vilde Samlinger, der viser uddrag fra både privatpersoners og museets egne samlinger, fra samuraier til stormtroopers.

Gratis adgang.

Åbent 10-17 tirsdag til søndag
Tilmelding ikke nødvendig

Praktiske oplysninger