Kvalitetsledelse og Industri 4.0

| 0

Dato: fre. 3. november

Tema: Den intelligente industri

Arrangør: IT-netværk Kolding, Business Kolding, it-forum

Den fjerde industrielle revolution kræver hurtig og agil udvikling af nye produkter og en høj grad af automatiserede processer på tværs af hele værdikæden. Hvilke udfordringer skaber dette for kvalitetsledelsen af virksomhederne?

Er den klassiske kvalitetsorganisation i virksomheden i stand til at håndtere de nye krav om hurtig og proaktiv kvalitetssikring? Hvordan sikres proces- og produktkvalitet både i egen virksomhed og hos underleverandørerne? Bør der ændres på kvalitetsledelsens indflydelse på virksomhedens drift? Hvilke ressourceprofiler vil blive efterspurgt i kvalitetsledelsen i et Industri 4.0 scenarie? Hvordan påvirkes virksomhedens risikoledelse?
Få et bud på disse problemstillinger og mange flere fra vore indlægsholdere.
 

Du kan møde og høre om:

Anita Larsen
CEO hos IPW systems

IPW Systems er en fremtrædende dansk leverandør af kvalitetsstyringssystemer.
Kom og hør nogle praktiske eksempler på, hvordan kvalitetsledelse kan anvendes som et centralt strategisk værktøj i udviklingen af virksomheden. Få et bud på, hvordan et Industri 4.0 scenarie ændrer kravene til kvalitetsmedarbejderens kompetencer.

Sonny Gajhede
Corporate Quality Manager hos Fiberline Composites

Fiberline Composites A/S er en af verdens førende producenter af glas- og kulfiberprofiler.
Hør hvordan Fiberline arbejder med proaktiv kvalitetssikring ved at styrke kvaliteten i produkt- og procesudviklingsprocesserne. Få et indblik i hvordan der arbejdes med de øgede krav til sikkerhed og dokumentation som er et grundvilkår i en moderne kvalitetsorganisation. Få Sonny Gajhedes bud på kvalitetsorganisationens væsentligste udfordringer.

Peter Worck Nielsen
External Sales Manager & Customer Relations Manager Certification hos Bureau Veritas Certification

Bureau Veritas er én af verdens største virksomheder inden for inspektion, klassificering, rådgivning og certificering.
Hør Peter Worck Nielsens bud på, hvordan vil Industri 4.0 påvirke de fremtidige krav til ISO og øvrige certificeringsstandarder. Hvordan påvirkes eksempelvis risikostyring i et ISO9001 scenarie. Hvordan bør der arbejdes med IT- og Informationssikkerheden (ISO27001). Hvordan bindes arbejdet med disse standarder sammen og kombineres med de specifikke branchemæssige krav?
 

Praktiske oplysninger:

Dato: Fredag 3. november

Tid: Kl. 8.00–11.00

Sted: Innovationsfabrikken
Birkemosevej 1,
6000 Kolding

Pris: Gratis

Tilmelding:
Tilmeld dig her
Senest 2. november 2017 – kl. 12:00

Del event:

Arrangør:

Business Kolding

IT forum