Digital omstilling – din vej til vækst?

| 0

Dato: ons. 1. november

Tema: Den intelligente industri & Forretningsudvikling i fokus

Arrangør: Region Syddanmark (RSD)

På et besøg ved virksomheden DYKON A/S stiller vi skarpt på de små- og mellemstore virksomheders muligheder for at skabe øget vækst gennem digitalisering, og på hvordan du kommer i gang med en digital omstilling af din virksomhed.
 

Bliv inspireret af DYKON

Hos dyneproducenten DYKON A/S, der beskæftiger 80 medarbejdere, har man været på en lang digitaliseringsrejse. Vejen dertil har ikke været let, og den har indebåret mange svære valg undervejs. I en rundtur på fabriksgulvet får du indsigt i, hvordan DYKON A/S gradvist har indfaset nye teknologier, og i dag har koblet produktionsmaskiner til et cloud-baseret dataopsamlingsværktøj. Vi besøger også det såkaldte Sleep Lab, et simulatorrum hvor dyner kan blive testet til alle verdens klimaer. Næste skridt bliver at gøre dyner ”intelligente” ved hjælp af indbyggede sensorer, som eksempelvis kan styre radiatortermostaten.

Få hjælp til din digitale omstilling
Du vil i løbet af besøget også blive introduceret til en ny regional digitaliseringsindsats ”Digital Omstilling”. Sammen med en af indsatsens projektpartnere, Trekantområdet Danmark” vil Syddansk Vækstforum give konkrete eksempler på de værktøjer, som stilles til rådighed i indsatsen. Der er bl.a. mulighed for at indgå i et innovationssamarbejde med en vidensinstitution om udviklingen af nye digitale løsninger og services. Syddanske SMV’er vil også få mulighed for at få udarbejdet en digital vækstplan, der konkretiserer den enkelte virksomheds potentialer ved at implementere digitale teknologier.

Viden er vejen til vækst
Du kan også møde Mads Clausen Instituttet fra Syddansk Universitet, der har stor erfaring med overførsel af ny viden fra forskning til kommercialisering, bl.a. om mulighederne ved anvendelsen af digitale teknologier i industriproduktionen og i udviklingen af produkter og services. Mads Clausen Instituttet er aktiv i flere teknologi-projekter og agerer som katalysator for at viden bringes i spil, og sikrer forankringen af viden mellem private aktører.
 

Program:

  • 14.00 Ankomst og kaffe
  •  

  • 14.15 Velkommen
    Vært; Peter Bøgh Pedersen, Direktør, DYKON A/S
    Arrangør; Dorthe Kusk, Afdelingschef, Syddansk Vækstforum
  •  

  • 14.30 DYKONs digitale rejse har båret frugt
    v/ Peter Bøgh Pedersen, Direktør, DYKON A/S
    – kom bag fabriksfacaden og få indsigt i DYKONs digitale omstilling
  •  

  • 15.15 Digital omstilling – hvorfor er det vigtigt for dig?
    v/ Björn Snorri Gudmundsson Bøg, Udviklingskonsulent, Syddansk Vækstforum
    – Hør om de syddanske barrierer og udfordringer og lær om dine muligheder i den syddanske digitaliseringsindsats ”Digital Omstilling”.
  •  

  • 15.30 Få hjælp til din digitale omstilling
    v/ Peter Lind, Chefkonsulent, Trekantområdet Danmark
    – hør om Trekantområdet Danmarks rolle som projektpartner i den regionale indsats ”Digital Omstilling” og hvordan man via Trekantområdet Danmark vil sikre indsatsens lokale forankring.
  •  

  • 15.45 Forstå dine automatiserings- og digitaliseringspotentialer og vend dem til nye forretningsmuligheder
    v/ Arne Bilberg, Lektor, Mads Clausen Instituttet, Syddansk Universitet
    Mads Clausen Instituttet er aktiv i flere teknologi-projekter og agerer som katalysator for, at viden bringes i spil, og sikrer forankringen af viden mellem private udviklere og industrivirksomheder.

 

Praktiske oplysninger:

Dato: Onsdag 1. november

Tid: Kl. 14.00–16.00

Sted: DYKON A/S – i showroom-lokalet
Kongsbjerg 15,
6640 Lunderskov

Pris: Gratis
Begrænset antal pladser – “først til mølle”-princippet

Tilmelding:
Tilmeld dig her eller via mail til Maria Nordvig Vendelbo [email protected]
Senest søndag 29. oktober

Målgruppe: Regionale og lokale SMV’er

Kontaktperson: Maria Nordvig Vendelbo
[email protected] / 24965472

Del event:

Arrangør:

TRESU

TRESU

TRESU

TRESU