Deleøkonomi og bæredygtighed – hvorfor og hvordan?

| 0

Dato: tirs. 31. oktober

Tema: Den intelligente industri

Arrangør: Vejle kommune og Naboskab

Deleøkonomien begynder for alvor at gøre sit indtog i Danmark, og vi bliver bedre og bedre til at dele. Men hvad er deleøkonomi egentlig, og hvad er effekterne, fordelene og ulemperne? Og hvordan kan vi dele og bytte mere, så vores forbrug i højere grad bliver bæredygtigt?

Vejle Kommune og den deleøkonomiske virksomhed “Naboskab” sætter fokus på business innovation og inviterer til en eftermiddag i deleøkonomiens tegn.

Med dette oplæg introduceres publikum for den deleøkonomiske verden via organisationen Naboskab. Virksomheden fortæller den ærlige historie om deres iværksætterrejse – råt for usødet, og publikum får både op- og nedturene. Bagefter dykker vi ned i publikums egen hverdag og gør dem bevidste om deres forbrug og virksomhedernes eget forbrug. Arrangementet slutter af med, at give en række konkrete råd til selv at få en mere bæredygtig hverdag.
 

Med oplægget får publikum:

  • Konkret og faglig viden om deleøkonomi og dens effekter
  • Forståelse og indsigt i hvad grøn omstilling og bæredygtigt forbrug indebærer for borgere og virksomheder
  • Kritisk stillingtagen til forbrug-og-smid-væk-kulturen for borgere og bl.a. produktionsvirksomheder
  • Inspiration og råd til selv at leve mere bæredygtigt

 

Arrangementet er gratis, men der er et begrænset antal pladser.
Pladserne fordeles efter “først til mølle”-princippet.
 

Praktiske oplysninger:

Dato: Tirsdag 31. oktober

Tid: Kl. 15.00–17.00

Sted: Spinderihallerne
Spinderigade 11,
7100 Vejle

Tilmelding:
Tilmeld dig her

Antal: Max. 100 personer

Målgruppe: Borgere og virksomheder

Kontaktperson: Mikkel Dragmose-Hansen
2343 7552 / [email protected]

Del event:

Arrangør:

 Vejle kommune